Dansk selskab for Religionsvidenskab

Dansk Selskab for Religionsvidenskab

Dansk Selskab for Religionsvidenskab (Danish Association for the Study of Religions) er en sammenslutning af religionsforskere, religionslærere og religionsstuderende samt andre med akademisk interesse for religionsvidenskabelig forskning.

Formålet med DASR er at fremme faglig udveksling mellem landets religionsvidenskabelige forsknings- og undervisningsmiljøer, samt at fremme, styrke og udbrede religionsvidenskabelig forskning nationalt og internationalt.

DASR blev stiftet i 1982 som den danske afdeling af International Association for the History of Religions, under navnet Dansk Selskab for Religionshistorie (Danish Association for the History of Religions - forkortet DAHR). Selskabet skiftede til sit nuværende navn i 2010.